TRUE HUMAN POTENTIALS

THP’s formål er at få mennesker, unge som gamle, til at fortælle deres egen gode historie!

Det er kræver noget specielt af blive mønsterbryder - den rette støbning og ikke mindst de rette omstændigheder.

MØNSTERBRYDER eller bare BRYDE DEN SOCIALE ARV?

 

 

Ikke alt drejer sig om penge og ære – det vigtigste er at have det godt med sig selv og det man laver i hverdagen, altså trives.

 

Definition på mønsterbryder: person som bryder med sin socialt belastede arv og følger et andet mønster end forventet.

 

THP vil gøre flere børn og unge til møsterbrydere - bryde den sociale arv og få et bedre og sundere liv. Om det så er store eller små spring til det bedre, det må man lede efter i krystalkuglen!

 

Vi er slet ikke i tvivl om, at det kan lykkes for rigtig mange. Det siger både videnskaben, andres og vores erfaringer.

 

Det perfekte liv er ikke nødvendigvis det mest lykkelige – nogle gange kommer forståelsen for, hvad der gør en lykkelig, af en masse modgang, for derefter at man finder ud af hvad ens værdier betyder for en.

 

Hvorfor Mønsterbryder og ikke forbryder?

Genetikken har medvirket til at være vedholdende og have en fighterånd til at tage kampen op mod udfordringer. Denne vedholdenhed, at få lette røven fra sofaen og flyttet sig ud i verden og søgt viden og muligheder, gør at mødet med den rette person er lang mere sandsynlig.

Hvis man skal blive mønsterbryder, skal man lære hvorfor man har den adfærd man har, og hvorfor man gør som man gør! Er det en selv der sætter dagsorden, eller er det andres forventninger og værdier man forsøger at udleve?

 

Den gode relation

Og den rette person gør at genetik og de rette omstændigheder smelter sammen, så Arv og Miljø bliver gunstige og giver den rigtige cocktail til at kunne ændre på ens historie, så den udvikler sig i en positiv retning. Det kan være mødet med netop den person, som ser dig som den du er, eller på vej til at blive. Den person som uforbeholdent er parat til at lytte og hjælpe betingelsesløst, der bliver den gode relation, der gør at du er parat til at sænke paraderne, og tage dig selv alvorligt.


Refleksion

Den gode relation der får dig til at reflektere over din fortid og nutid og hjælper med til at få taget de første vigtige skridt har så stor betydning for resten af livet. De mennesker, mentorer eller hvad de end er, skal støttes og uddannes til at kunne gøre en forskel, en kæmpe forskel for mange flere.

 

Hvornår er man parat?

Den dag man forstår baggrunden for sine handlinger og tanker, den dag man har nogenlunde styr på sine værdier, så er man parat til at leve sit eget liv. Så er man parat til at sprænge de kæder man har været bundet af og gøre sine drømme til sine mål for resten af livet.

 

Hårdt arbejde

Ja det er hårdt arbejde, hvis du ikke har det med dig i genetikken eller fra din barndom. Det er også hårdt arbejde, hvis du er blevet aflært (altså har lært andre dårlige vaner end at lytte til dig selv) gennem din opvækst med forældre, institutionsliv og skolegang.

Men det er ikke umuligt – husk på:


DET ER IKKE FORDI DET ER SVÆRT, AT DU IKKE TØR –

DET ER FORDI DU IKKE TØR, AT DET ER SVÆRT!


Hvordan?

True Human Potentials vil gøre unge til selvstændigt tænkende mennesker, ved at lære om selvindsigt.

THP vil lære unge mennesker, at vi er forbundne og afhængige af hinanden, derfor er det bydende nødvendigt at vi kan samarbejde.

Hvad nu hvis det at bryde den sociale arv eller at blive mønsterbryder betyder at du kravler ned af den sociale stige -

Bare hvile i sig selv – at være tilfreds med et mere simpelt liv

Copyright © All Rights Reserved